Hytter

Hos Belzoe har du mulighed for at komme tæt på naturen. Vi har tre hytter, alle med hver sit tema inspireret af naturen.

Til hytterne er der et fælles udekøkken og et fælles badeværelse. Der er muligt at nyde sin mad i “Fodrehuset”, hvor man kan få fornemmelsen af at spise udenfor, men stadig med tag over hovedet.

      

     

 

Svalereden (Hytte nr. 1)

Svalereden er til den romantiske gæst.

Indeholder: Te-køkken med køleskab, ovn, el-kedel og kaffemaskine.

Der knytter sig megen folkelig opmærksomhed og overtro til svalen på grund af, at den er nært knyttet til menneskelig beboelse, og at den har et karakteristisk udseende og en iøjnefaldende flugt.Svalen har gennem tiden været anset for en lykkebringer. Hvor svalen byggede rede, mentes den at bringe lykke til hjemmets beboere, og det ansås for helligbrøde at slå en svale ihjel.

       

 

Hønsehuset (Hytte nr. 2)

Til gæsten, som holder af at være i nuét, nyde omgivelserne og en god snak.

Indeholder: Te-køkken med kaffemaskine, el-kedel, mikroovn og køleskab.

Hane og høne, tillægges ofte menneskelige, overførte egenskaber. En mand kan “gøre haneben” til en kvinde,
dvs. forsøge på at gøre indtryk, og en kvinde kan skildres som en “hønemor”.

   

 

Bikuben (Hytte nr. 3 )

Til den aktive gæst, som hver dag er på nye opdagelser, men værdsætter at komme hjem til “Bikubens” varme hyggelige rammer sidst på dagen.

Indeholder: El-kedel og kaffemaskine.

Bier opfattes som arbejdsomme og sociale dyr; en bikube symboliserer fælles flid og sparsommelighed. Deres honning knytter dem til guder og til himmelregionen (i græsk mytologi er nektar gudernes udødelighedsdrik).

I det gamle Egypten var bien et livgivende symbol og attribut for kongen i Det Nedre Rige. I det gamle Grækenland var dronningebien symbol for Demeter, Den Store Moder, og bier optrådte som tjenere i lykkelandet Elysion. I kristendommen er bien tit blevet kædet sammen med Jomfru Maria som jomfruelighedssymbol, og bikuben kan symbolisere den kristne menighed.